Ledelsesudvikling

Vores erfaringer viser, at god og handleparat ledelse er fundamentet for virksomheders positive udvikling. Igen og igen ser vi, at skiftende prioriteringer, mål og ændrede organisationsstrukturer kræver, at den enkelte leder og hele ledelsen bryder grænser og tænker nyt, og samtidig bevarer fodfæstet.

Ledere skal formå at balancere mellem at analysere, beslutte og implementere virksomhedens overordnede strategiske mål, og på samme tid være nærværende, skabe mening og engagement for deres medarbejdere.

I Burke & Marcussen arbejder vi ud fra et psykodynamisk systemteoretisk perspektiv. Vi arbejder i spændingsfeltet mellem det rationelle og irrationelle, mellem følelser og fornuft, med at udvikle personlige kompetencer til lederrollen. I vores ledelsesudvikling omsætter vi med andre ord den psykodynamiske psykologi og faglighed til konkret og brugbar læring fra individ- til organisationsniveau.

Vi har i alle ledelsesudviklingsforløb fokus på at styrke:

  • at den enkelte leder er i stand til at konvertere personlige styrker og svagheder til professionelle kompetencer.
  • at den enkelte leder er i stand til at udvikle sig i forhold til nye krav og udfordringer.
  • at ledelsesteam fungerer som helheder, der skaber sammenhængskraft og fælles retning i virksomheden.

Vi forstår ledelse og organisation som gensidigt skabende hinanden og mener derfor, at ledelsesudvikling skal ske i organisationen og organisationsudvikling ikke kan ske uden inddragelse af ledelsen.

I udførelsen af opgaven fokuserer vi altid på at sikre en målrettet og intensiv udviklingsproces for den enkelte deltager i forhold til organisationens mål – og desuden at understøtte at dette foregår i et åbent og tillidsfuldt klima med respekt for den enkeltes integritet og forudsætninger. Udgangspunktet er at skabe de bedst mulige betingelser for fælles læreprocesser, som tager højde for organisationens mål og for forankring i den nære praksis.

Udvikling af lederteams

Det er afgørende for hele virksomhedens effektivitet, at ledelsesgruppen er i stand til at skabe synergi i samarbejdet, og udnytte gruppens samlede potentiale i arbejdet mod et fælles mål. Men ikke sjældent er virkeligheden, at lederteams ikke lever op til dette ideal, og samspillet i lederteamet ikke udnytte ressourcerne og der er latente og manifeste konflikter, som ikke håndteres aktivt.

Burke & Marcussens lederudviklingsforløb har til hensigt at udvikle og optimere samspillet i ledergrupper. Forløbet skræddersyes til ledergruppens specifikke udfordringer således, at der sikres en målrettet udvikling. Målet er at øge gruppens synergi og evne til at samarbejde, skabe visioner og forfølge mål. Herved styrkes den organisatoriske effektivitet og udvikling til fordel for hele virksomheden.

Udviklingsforløb bestående af et fælles udviklingsforløb for hele ledelsesgruppen og et individuelt forløb for hver enkelt deltager i ledergruppen. Det fælles forløb består af arbejde med samspillet i gruppen, mens man arbejder med at definere ledergruppens hovedopgave. Træningen i lederteamet sker via de opgaver, som lederteamet alligevel skal løse. Dette sikrer relevant og engagement og en sidegevinst er, at lederteamet bruger udviklingstiden til at løse de opgaver, de alligevel skal have løst – f.eks. en budgetproces.

Det individuelle forløb består af coachingsessioner for den enkelte leder, som har til formål at styrke den personlige udvikle i lederrollen, samt at arbejde med det individuelle bidrag til teamprocessen.

Alle forløb styrker:

  • en fælles ledelsesplatform og synergi i lederteamet
  • udvikling af gruppen til ”High Performance Team”
  • brugen af hinandens kompetencer og forskellighed
  • den enkelte leders personlige kompetencer i lederrollen.

Vi bistår virksomheder i:

  • at opnå teamånd og fælles fodslag i ledelsesgrupper
  • at skabe større effektivitet i ledelsesgrupper og dermed i hele organisationen
  • at finde den optimale løsning til hver enkelt kunde.

Udviklingsprocesser kræver kontinuitet, hvorfor forløbet strækker sig over en længere periode. Lederteamudvikling består ofte af et teamudviklingsforløb på 5 moduler, fordelt over 6-9 måneder, samt et individuelt coaching forløb af 5 x 1 ½ time.

Individuel coaching

Individuel coaching henvender sig til ledere og medarbejdere på alle niveauer.

Der kan være forskellige grunde til at vælge individuel coaching:

  • Du arbejder med følsomme forandringsprocesser, hvor man med fordel kan bruge en neutral sparringpartner.
  • Du har mere grundlæggende overvejelser vedrørende karriere, hvor du ønsker afklaring.
  • Du ønsker en bedre forståelse af sig selv i rollen som leder/medarbejder og dermed et grundlag for at udvikle dine handlemuligheder.
  • Du har specifikke og aktuelle udfordringer i din professionelle rolle. f.eks. samarbejdsmæssige temaer, som du ønsker inspiration til at håndtere.

Individuel coaching består af 5 sessioner af 1½ times varighed. Der er almindeligvis cirka 3-4 uger mellem sessionerne.

Executive coaching

Executive coaching henvender sig til chefer på højt niveau, og tilbyder et højt ledelsesfagligt og organisationsteoretisk niveau. Coachingforløbet indledes med en valgfri test, der bruges som afsæt for forløbet.

Der kan være forskellige grunde til at vælge executive coaching:

  • Du har specifikke og aktuelle udfordringer i din professionelle rolle. F.eks. samarbejdsmæssige temaer, som du ønsker inspiration til at håndtere.
  • Du arbejder med strategiske beslutninger, hvor du med fordel kan bruge en neutral sparringpartner.
  • Du ønsker en bedre forståelse af dig selv i rollen som leder og dermed et grundlag for at udvikle dine handlemuligheder.
  • Du tager mange beslutninger og kan have fordel af at forstå, hvordan dine erfaringer og følelser har betydning for måden, du handler på i din lederrolle.

Executive coaching består af 7 sessioner af 1½ times varighed. Der er almindeligvis 3-4 uger mellem sessionerne. Vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til tidsbestilling uden for normal åbningstid og afbestilling af tider med kort varsel.

Stress coaching

Stress coaching henvender sig til ledere og medarbejdere, der ønsker at arbejde med de personlige og arbejdsmæssige situationer, der skaber stress. Hvad enten du er sygemeldt eller oplever stress i enkeltstående arbejdssituationer, sætter coaching fokus på stresssymptomers eventuelle tiltag eller aftagen, og skal ses som en hjælp til selvhjælp.

Der kan være forskellige grunde til at vælge stress coaching:

  • Du ønsker at skabe balance mellem arbejde, familielivet og dine personlige værdier.
  • Du ønsker at få synliggjort problematikker omkring stressen for på denne måde at kunne arbejde med din situation.
  • Du oplever psykisk stress som resultatet af usikkerheden forbundet med organisatorisk forandringsproces.
  • Du ønsker at styrke din evne til at sætte grænser.

Et stresscoachingforløb består af minimum 5 sessioner af 1½ times varighed, men ofte mere. Der er almindeligvis 1 uge mellem de første coachinger og 2-4 uger mellem de sidste.

HR arkitektur

Human resource arkitektur danner en ramme for hvordan en organisation kan designe sine human resource support processer.

Den HR-support, en virksomhed har brug for, afhænger af organisationens nuværende situation og dens fremtidige planer. Det kan for eksempel være størrelsen på organisationen i dag og dens planer om at udvide – og om ekspansionen sker i andre lande eller regioner i verden.

Generelt er der grundlæggende HR arkitekturer, der er fleksible og skalerbare. At designe en HR-model, der passer til din organisation, er altid et spørgsmål forstå organisationen behov for support fra HR, for eksempel:

  • Hvad er rekrutteringsbehovet?
  • Hvad er belønningsstrukturen?
  • Hvordan udvikles talent?

I dag diskuteres ofte, hvilke processer der drives centralt (Centers of Expertise), og hvilke processer der skal integreres lokalt (HR-partnere indlejret i organisationen). Andre diskussioner drejer sig om brugen af medarbejder-analyser og hvordan man kan få gavn af den enorme mængde data, man kan have til rådighed.

Uanset om dit fokus er på talentudvikling, mangfoldighed eller inklusion, så bestemmer dit design af HR arkitektur dit resultat.

Burke & Marcussen har lang erfaring med at arbejde med design af HR-modeller til organisationer både globalt og lokalt.

ELT: Executive Leadership Training

Executive Leadership Training – ELT – er en lederuddannelse for erfarne chefer og ledere, der ønsker at udvikle og styrke deres personlige ledelsesstil i forhold til strategiimplementering og organisationsudvikling. ELT har eksisteret siden 2004 med Jesper Marcussen som programchef og gennemføres i samarbejde med Ashridge Business School.

Uddannelsen er et forum, hvor du på et højt fagligt niveau kan udforske og løse de aktuelle udfordringer, der ligger i ledelsesrollen og strategiske beslutninger. Uddannelsen har et stærkt fokus på det personlige lederskab i relation til forandring, strategi og implementering.

Det teoretiske grundlag er den psykodynamiske organisationspsykologi, som kombineres med de nyeste ledelsesteorier og forskning indenfor bl.a. neurovidenskab.

Udbytte

  • Du får styrket din evne til at omsætte strategier og fremtidige krav til et taktisk niveau.
  • Du får teoretiske værktøjer til at håndtere de daglige udfordringer som leder.
  • Du får et nyt netværk og mulighed for at videndele med andre ledere fra ikke-konkurrerende virksomheder.
  • Du får styrket din forståelse for strategiimplementering, lederskab og gruppers dynamik og udvikling.

Det er en pointe, at deltagere på ELT er fra både private virksomheder, offentlige virksomheder og interesseorganisationer: Mangfoldigheden og diversiteten giver et unikt erfarings- og læringsrum.

Virksomheder som bruger ELT: Lego, Danfoss, Atea, Leo Pharma, Nordea, CBS, KEA, DR, COOP, BEC, Undervisningsministeriet, Økonomi og erhvervsministeriet, Region H, Københavns Kommune, arbejdsmarkedsstyrelsen, Finansforbundet, Dansk Arbejdsgiver Forening, Dansk Industri, Forsikringsforbundet, o.a.

Uddannelseforløb

ELT-forløbet består af 12 kursusdage fordelt på fem moduler a to til tre dages varighed, hvoraf et modul afholdes på Ashridge Business School, London. Alle moduler foregår på internatbasis.
Sideløbende med modulerne gennemgår du et individuelt coachingforløb med udgangspunkt i en 360° ledermåling.

Deltagerne inddeles i mindre grupper, som har til opgave at løse en specifik case i en af deltagernes virksomheder. Arbejdet skal munde ud i en redegørelse af teoriernes anvendelighed i praksis. Programforløbet foregår over en periode på 7-8 måneder, og afsluttes med en eksamen.

Pris: Kr. 96.900 ekskl. moms. Prisen omfatter ophold og forplejning på alle moduler, flybillet til/fra London, 360°LedelsesKvalitetsmåling, fire individuelle coachinger samt materialer.